Copenhagen Jazz Festival løber af stablen for 43. gang i år. Hvert år den første uge i juli.
Festivalen har sin oprindelse i 1979, grundlagt af Poul Bjørnholdt, Copenhagen City Center, og Kay Sørensen, Jazzhus Montmartre i samarbejde med få spillesteder i Købehavn.
Festivalen blev et tilløbsstykke og har over årene udviklet sig til en international festival, der foregår spredt rundt i hele København, såvel ude som inde, gratis som betalende. Kunstnerne har spændt bredt lige fra små eksperimenterende musikere til store etablerede, velkendte navne, som eks. Herbie Hancock, Dizzy Gillespie, Ray Charles og Oscar Peterson – ej at forglemme vor egen Henning Ørsted Pedersen.
Acoustic Lounge
Dette band har længe stået på min to-experience-liste. Da jeg opdagede dem på festivalprogrammet tøvede jeg ikke et sekund med at bevæge mig til Blågårds Plads for at høre dem.
Acoustic Lounge er grundlagt i 2005 af percussionisterne Mikkel Schnettler og Michael Hartvig (min tidligere kollega). Forsanger og pianist, Søren Baun, bærer bandets brede repertoire. I 2016 tilsluttede den internationalt anerkendte bassist, Jesper Bodilsen, sig bandet. Bandets saxofonist Claus Waidtløw er med til at skabe et varmt og organisk lydbillede, som både er rustikt og originalt i sit udtryk.
Jazzstilen bevæger sig mod soul, motown, cubansk og lounge. Bandet udnytter til dels kvintetten fuldt ud eller spiller i trio afhængig afmusikstykke. Det gør, at Acoustic Lounge bevæger sig lige fra dinner til dans.
Upcomming
Acoustic Lounge er absolut upcomming. Det er de fordi, de støt og roligt har udviklet sig til også at eksperimentere med bandets stil. Uden at gå på kompromis.
Jeg må tilstå, at nørrebros beton-rammer ikke var bandet værdigt. De fortjener loose, cosy rammer, hvor bandet smelter i helheden. Ikke desto mindre var der stemning på 2. sal over Blågårds Bibliotek. For jazz’en inciterer og så skal vi huske på, at jazz’en er underground. Det skal den vedblive at være. Den må endelig ikke blive for stiff upper class.
Jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, at denne jazzgenre hører til blandt mine fortrukne. Acoustic Lounge leverer en smoothness, der kravler ind under huden og gør lige præcis, hvad musik skal, nemlig at røre og bevæge os.
Bandet udgyder en driftsikkerhed i samspillet, der gør, at man som tilhører får maksimal oplevelse.
Her en mindre smagsprøve:
"Acoustic Lounge kendetegnes ved brugen af percussion frem for trommesæt. Cajon, congas og alverdens percussion gør det muligt at frembringe en detaljerigdom i musikken, som kan bevare sin intensitet til både små og store koncerter" (Acoustic Lounge, Facebook)
