Musik kan røre os
Musik kan bevæge os.
Musik kan hensætte os til en helt bestemt stemning.
Hver sit instrument
Alle musikinstrumenter kan noget helt specielt og ikke sjældent forbinder vi hvert instrument med en speciel musisk genre, miljø eller kultur. Når instrumentet så bliver udfordret af sin musiker, ja så overraskes vi ofte.
Eksempelvis mundharpen forbinder jeg med Christianshaver-miljø, fordi den blev brugt som underlægningsmusik i “Huset på Christianshavn”. Jeg har ligeledes tanker om, at det er et instrument, der tilbage i tiden er brugt at manden på landevejen. Det var enkelt og nemt.
Mundharpen – “Norwegian Sunset”
Der hvor jeg hører mundharpen brugt smukt, var i DR-programmet “Tak for musikken” – en hyldest til Bent Fabricius-Bjerre, hvor Mathias Heise akkompagnerer Eddie Skoller i “Norwegian Sunset”.
“Norwegian Sunset” blev skrevet Bent Fabricius-Bjerre til dukkefilmen “Bjergkøbing Grand Prix” i 1976. I filmen sidder netop Theodor Fælgen og kigger vemodigt ud over vandet, mens han spiller den enkle melodi på sin mundharmonika. Hvem spiller mundharpe? Mathias Heise.
Lige netop at vælge Mathias Heise til at spille dette stykke er ingen tilfældighed. Mathias Heise formår at nå ud i hver eneste afkrog af følelsesregisteret med sit instrument og fremkalde den smerte dette “lille musikstykke”, som Bent Fabricius-Bjerre kaldte det, indeholder.
Mathias Heise
Mathias Heise, 1993, er fra Rødovre, jazz-mundharpespiller og komponist. Han startede med at spille mundharpe i en alder af 7 år, senere efterfulgt af keyboard. Han går på Musikkonservatoriet med mundharpe som hovedinstrument.
I 2013 bliver han internationalt kendt med ved at vinde verdensmesterskabet i kromatisk mundharpe ved World Harmonica Festival i Tyskland. Herefter fulgte flere priser, og i 2016 modtog han Kronprinseparrets Stjernedryspris.
Ud over at have spillet sammen med store kendte internationale navne har Mathias Heise sig eget band, Mathias Heise Quadrillion, som har udgivet tre albums.
Rødovre Kirke
I Rødovre Kirke var det Jazz Gudstjeneste d. 26. juni med Mathias Heise (mundharpe), Pelle von Bülow (guitar), Rune Fog-Nielsen (bas) og Lea Foxman (vokal) – en del af Copenhagen Jazz Festival.
Jeg må indrømme, at det var Mathias Heise, der trak mig til alters, om man så må sige.
Fejlagtigt troede jeg, at jeg skulle overvære en koncert med kirkerummet som ramme, men det var nu en ganske almindelig gudstjeneste med salmer ledsaget af Mathias Heises egne kompositioner og fortolkninger af melodierne i moderne jazz.
Mathias Heises spil til salmen “Et hus at komme til” af Janne Mark 2010 tilføjede teksten en nerve, der manifesterer salmens ord om, hvad en kirke kan. Indtænker man den i andre sammenhænge, ja så var den lidt mere opløftende end “Sorrig og glæde de vandre til livet” af Thomas Kingo og “Tænk at livet” at Jørgen G. Brandt. Mathias Heise med musikere var uomtvistelig med til at påføre disse salmer et løft, der klædte dem.
Mathias Heise kommer vel sagtens lige så ofte i kirken som den gennemsnitlige dansker. Så der var ikke helt styr på musikken ved interludium. Det gav kun lidt stemning med let latter hos såvel kirkegængere og musikere.
Det fungerede
Alt i alt fungerede jazz’en med salmer i kirkerummet. Instrumenterne understøttede salmetekster og sangstemmer på en hårfin balancerende måde, så hver instrument fyldte rummet med respekt for det rum kirken nu engang er.
Heldigvis er kirken over det sidste årti, i stigende grad, blevet brugt til meget andet end kirkelige handlinger. Ikke mindst da man finder ud af, hvilken akustik kirkerummet kan byde på.
Jeg har hørt Mathias Heise i kirken. Næste gang vil jeg gerne opleve ham i andre rammer. Og det fordi jeg ved, at han spænder meget bredt.
